.........er to helt forskellige ting.
Først frustrationen. Hjælp mig, hvis I kan derude.....
Når jeg blogger, bliver jeg hele tiden logget af. Når jeg vil kommentere på andres blog, kan jeg ikke gøre det med min profil. Der står hele tiden, at jeg er anonym og det er jeg i hvert fald ikke. Jeg vil gerne gi´ mig til kende, men jeg opgiver.........
Selv om jeg går ind med "google-konto", bliver jeg hægtet af og bliver konstant bedt om at logge på, men det HAR jeg jo for s.... gjort. (Hiv i håret).
SÅ til glæden. Vi var så heldige at få lov til at passe alle 3 børnebørn i pinsen.
De er 1 år, 2 år og 3 år, så du kan nok regne ud, at der var gang i den...... :O)
Vi har vist aldrig før været 5 i soveværelset, men det gik nu rigtig fint.
Først ankom Anton på 2 år lørdag kl. 9,45 og ca. ½ time efter ankom Carl-Emil på 1 år og hans storesøster Astrid på 3 år. Deres forældre skulle til fædrenes fætters bryllup i København.
Der blev leget udendørs i det fine vejr indtil frokost og snart var der livlig aktivitet.
Efter frokost blev Carl-Emil træt
.........og farfar tog Astrid og Anton med over til stranden for at afprøve, om vandet "kunne bære".
Der skulle ryddes lidt op her og der for at skabe overblikket og MÅSKE kunne der bliver 5 min. pause til farmor med et lillebitte strikketøj et lillebitte øjeblik...
...........selvfølgelig først efter at der var sørget for frisk frugt til de små strandløver.
Det er jo om at være beredt, når de dukker op.
Faktisk nåede jeg lige at få benene op og strikke 4 pinde, så stod de der og den lille Carl-Emil lod sig vække af de andres glade stemmer med beretning om, hvor fint vandet var og hvor mange sten, man kunne smide i og at man sagtens kunne soppe.
Så er alle 3 bænket til frisk frugt og dejligt læskende, koldt vand.
Carl-Emil, Bassemand, Kampmaskinen, Kælepotten.
Anton, Lækkermås, Puttegøj, Ama´rkaner.
Astrid, Stritten, Stritmus, Prinsesse, Søde skattepige OG kærlig Storesøster.
Efter frugten var det tid til lidt vandplaskeri, det VAR jo sommer i pinsen, i hvert fald her, hvor vi bor.
En var mere modig end de andre og kunne ikke modstå det kolde vand fra slangen.
Astrid er afgjort en vandhund - nøjagtig som hendes far var det :O)
Uhhh, det er koldt, men man kan da liiiige dyppe numsen, når man nu er der nede.
Joooo, det er lidt koldt altså......
Man kunne jo også ta´ sig en ekstra lille lur............
..........når nu solsengen alligevel står der........
..........og dog, der sker nok noget spændende omkring mig, som jeg lige skal følge med i.
Man er sjældent i ro så længe ad gangen.
I løbet af søndagen dukkede forældrene op og vi grillede en kæmpekylling på 4,1 kg - joooo, det VAR en kylling og fyldt med hvidløg og citron, dryppet med lidt sesamolie og krydderier, en god rødvin, nyopgravede kartofler og en let salat, kunne det ikke være bedre.
Farfar og farmor var nok lidt trætte, men det havde været rigtig hyggeligt at ha´ de små smuksakker.
Mandag eftermiddag gik med en sjælden, hyggelig køretur i det skønne Odsherred og kaffe og kage i Høve Skovpavillon med udendørs servering under parasollerne.
Har du haft en god pinse ??
Kh. Lene.