onsdag den 12. marts 2014

Gul som solen...

...er mit indlæg for det meste, i dag altså.
Jeg er lidt pjattet med gul.
Den gør noget godt for humøret, synes jeg.

Derfor strikker jeg gult for tiden.
Der bliver ved med at være garn på conen med Blackhill Højlandsuld.
I tillæg får den en tråd Blackhill Kid Mohair.
Det bliver lækkerheden selv, siger jeg bare.

Længe før nogen kunne vide, at vores datter skulle begaves med en lille pige i en relativ pæn alder (altså moderen), fandt hun på nettet den skønneste, lille nederdel.
Den kostede det meste af en krig, men når man nu sidder med strikkepindene alligevel, så kan man måske tælle frem og tilbage og komme til en brugbar opskrift.
Hmmm, den lå længe, men da det så viste sig, at der var en lille guldklump på vej af hunkøn, ja så måtte der naturligvis handles.

Næsten ikke til at stå for…


…og så de små tykke ben ;0)


Vi kunne jo godt regne ud, at nederdelen ikke bare sidder så perfekt af sig selv.
Der måtte være en trusse under til at holde den på plads.

Forsøget gik i gang og der blev talt masker…



Den var en anelse svær at greje, især da garnet i opskriften er en kende tykkere end det garn, jeg ville bruge. Den er heller ikke LIGE i øjet og måske har jeg mod på at prøve igen.
Anna ser nu ud til at være fint tilfreds.
Den er lidt stor til hende endnu og bliver især sød, når hun begynder at gå.


Det gule (gollum) eventyr fortsætter…


Samme blanding stadigvæk.
Inspirationen kommer denne gang fra hæftet "Babystrik på pinde 3" af Lene Holme Samsøe.
En lille bolero…


Man kan næsten se, hvor blød den er.
Billederne er taget med forskellig belysning, det er tydeligt at se.
Herunder er den mest troværdig.


…og så prinsessen med boleroen.
Stadig lidt stor, men de vokser jo med raketfart, sådan nogle små størrelser.
..og så har man vel lært at posere !!


@@@@@@@@@@

Og så til noget helt andet.

Ensfarvede metervarer en masse.
Vi er vilde med de farver og jeg kan godt betro, at det var svært at vælge ud.
Vi er rigtig meget til den røde/pink/orange/lilla skala.
Men se nu, hvordan farverne er valgt.
Egentlig bliver vi selv lidt overraskede over, hvor forårs-påske-agtig den er.


Nå ja, lidt har vi da købt i favoritskalaen også…


Faktisk er der også kommet lidt hjem af den meget fine, økologiske bomuld.
Den er ikke helt billig, men meget smuk - og der kommer mere.
Jeg skal nok vise den i et indlæg snarest.
Med priser og relevante data.

Gå ud og nyd det flotte vejr, hvis du har mulighed.
Jeg får ny opvaskemaskine om lidt ;0)
…og sy-elev i eftermiddag.
Kh. og god dag til dig, Lene.












1 kommentar:

Dr.elvis sagde ...

Ønsker du at sælge din nyre? eller søger du efter en mulighed for at sælge din nyre for penge på grund af økonomisk nedbrydning, og du ved ikke, hvad du skal gøre, så kontakt os i dag, og vi vil tilbyde dig et godt beløb til din nyre. Mit navn er (doktor Elvis Whyte) er en phrenologist på vores hospital, jeg har specialiseret mig i nyreskirurgi, og vi beskæftiger os også med køb og transplantation af nyrer med levende en tilsvarende donor. Kontakt Email: doctorelviswhyte@gmail.com eller whatsapp +2347083629144 for mere information

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...