fredag den 30. marts 2012

Strikkede tørklæder, syede kjoler m.v......

Så fik jeg endelig lagt lidt nyt i blogbutikken, men arrrggghhhhh, det er ikke særlig gode billeder, jeg har fået taget. Du får et par stykker her, men klik gerne videre til butikken ;0)





http://froekenlarsens.blogspot.com/

Rigtig god fornøjelse og rigtig god fredag
Kh. Lene.

torsdag den 29. marts 2012

PILEFLET på 1.ste klasse....

.....det vil jeg tillade mig at kalde det, der er foregået i min baghave siden i mandags.
Det var SÅ fedt at ha´ pilen i hænderne endnu en gang.
....og faktisk havde jeg slet ikke regnet med, at også JEG skulle flette.

Min mands bror og svigerinde skal være bedsteforældre for første gang og da jeg fik det at vide, brød jeg ud i :"Jamen Randi, så skal du da flette vugge"......


...og ja, efter at ha´ talt med de vordende forældre var det bestemt, at Randi skulle flette en vugge.
Hvor gør man så det ?? Hos Lene selvfølgelig, for hun har både pilen, mulighed for at bløde den op og pladsen til at flette - luxus er det jo at ha´ den kapacitet.

Det skal lige bemærkes, at Randi HAR prøvet at flette før, ellers turde jeg slet ikke foreslå.........

Og prøv så lige at følge processen - ja, du får altså ikke alle de billeder, jeg har taget undervejs, men det går nok alligevel..


Der er flettet en oval, fransk bund (for dem, der ved hvad det handler om !)
og derefter staget op med nogle gode, kraftige Røde Belgiere (det er ikke heste, men pil).
Efter et par omgange kimning med 3, er der sat ind til dobbelt fransk sideflet af 2 omgange.


Det kører for Randi...


Det kører RIGTIG GODT for Randi, et fantastisk flot fletværk har hun lavet, afsluttende med en 4-kimning, som stabiliserer rigtig godt.
Læg mærke til det fine "hovedgærde" - det giver vuggen karakter - og det er ikke færdigt endnu...


Den stolte, vordende bedstemor (farmor) - og det kan jo enhver forstå, ikk´?
Læg mærke til, at der er lavet en lille kimning over "hovedgærdet", det giver en flot afslutning.


Der er nu gået 3 dage og på denne måde overnatter fletværket, med våde håndklæder på de kritiske punkter i forhold til, at der nu skal lægges kant, som et hedder i fagsprog..

Det skarpe øje vil se, at der til venstre for vuggen står noget, der skal blive til (næsten ER) en brændekurv, som jeg lige fik bestilling på, og det var jo heldigt, da der alligevel var gang i pilen - skønt var det.



Så er der klar til at lægge kant på den flotte vugge.
Hvor har vi været heldige med vejret, sol hver dag, dog krydret med noget blæst så vi fik vores ungpigekulør i form af røde kinder og en helt naturlig træthed.


Uuuuhha, der er voldsom koncentration, det er SÅ vigtigt, at pilen bliver lagt forsigtigt, men bestemt i den rette facon og retning og UDEN fy-lyde (knæk).
Det klarede Randi i stiv arm, hun har nemlig prøvet det før og hun har flair for det, skulle jeg hilse og sige.



Så er vi ved slutningen og de sidste stager skal føres ind på deres rette plads og DET er en udfordring.
Den slags klarer "vi" også i stiv arm.


...og her har vi så det endelige, flotte resultat - nu med værktøjskurv, til juni med baby.
STORT TILLYKKE Randi, flot arbejde.
....og hvor HAR vi hygget os, har vi.

oooooooooooo


Nå ja, her er så min brændekurv, den blev egentlig også meget god....


Det var nogle dejlige flettedage og nu er Randi kørt hjem med sit fine resultat.
Hvad mon jeg skal bruge resten af den opblødte pil til ?
Jeg kunne godt bruge et nyt foderhus til fuglene og det kan min søn og svigerdatter også - 
den søde Fru Hygge.
...måske også nogle havestativer, plantestativer m.v.
Har du brug for noget i den retning ? Jamen så sælger jeg også af dem....

Lige nu er det tid til hyggestolen og hækletøjet, der er nemlig gang i noget indkøbsnet - mere om det senere. Har du gang i noget spændende ?
Ha´ en dejlig aften.
Kh. Lene.










Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...