onsdag den 11. december 2013

Lidt småjulerier, bare lidt...

Det er ikke det store, det bliver til her på matriklen.
Men lidt har som bekendt også ret.
Når der ikke er små børn - eller store for den sags skyld, så haster det (vistnok) ikke.

Jeg skal nok nå det.
Hele styrken kommer 2. juledag.
Vi skal være alene to juleaften, manden min gennem snart 43 år og jeg.
43 ÅR - jo jo…


Der sysles lidt i kælderen.


Det er så skønt, at jeg stadig kan lave lidt pilerier indimellem.


Jeg er jo rigtig glad for det og elsker duften af pil.


Så kom der en lyskæde på.





En troldpil lod Bodil knække en stor gren.
Det er ikke så skidt endda.



Det kan vi da godt bruge til noget.
(Ja altså, de der plastre på væggen har et af børnebørnene sat på, og VE den, der fjerner dem. De skal sidde der, så de helt små kan kigge på dem, når de bliver skiftet…OGSÅ selv om de nærmest skal brække nakken af led :0) )


Helt færdig er den ikke, den skal nok blive skøn og rustik.


Smukkere fåes det ikke.
Nu kan den evt. pyntes med små, fine hjerter i forskellige røde farver, syet og stoppet med lidt vat.


Små kranse er også dekorative - kan jo også bruges til påske.
Jeg må vist hellere lave lidt flere.
Træet er kæmpe stort og har faktisk en dødsdom hængende over sig.
Jeg må vist skynde mig…

Har du også travlt med noget ??
Ha´ en dejlig onsdag.
Kh. Lene.








fredag den 6. december 2013

Hvordan dårlig hals giver plads på flere fronter...

En dårlig hals med efterfølgende adskillige næsepuds..
Det er de sidste snart 14 dage gået med.
Det er trættende og irriterende.
Det tærer på kræfterne og giver uro i øverste etage (hovedet altså!)

Imidlertid magtede jeg nogle små tiltag, lidt ad gangen.
Det gjorde underværker og det højner både moralen og humøret.

Der blev lagt sidste hånd på oprydning/omrokering i systuen.




Venligst læg hovedet på højre skulder, jeg kan ikke dreje billedet (læs: orker ikke at finde ud af det)



Et mere af samme slags…

Den slags oprydning giver plads til kreativitet.

Mit yngste barnebarn er begyndt at få skemad og vi ved jo godt, hvad det betyder !!
Sådan en mos/grød kommer alle andre steder hen end lige dér, hvor det skal.
Derfor er der brug for store spisesmække.


Jeg havde et par genbrugshåndklæder liggende.
Så er det jo bare frem med saksen og klippe en halsudskæring eller fire.


Jeg havde på et tidspunkt - guderne må vide, at det er længe siden - købt noget fint Liberty skråbånd.
Det skulle selvfølgelig pynte lidt på de gamle håndklæder.


Der er jo ikke den store videnskab i det og præcisionen er heller ikke i højsædet,
men genbrugsidéen og den praktiske funktion er jeg vild med.

@@@@@@@@

Nu skal det jo heller ikke være genbrug altsammen (smiler).
Når man lige har lavet overblik over alle skønhederne og bare kan hive ned af hylderne, 
så lå de fine Libertystoffer altså og kaldte.

Der er jo nok også tænder på vej.
I hvert fald savler den lille sveske og det må der samles op på (!)

Hendes mor kan sagtens selv sy, ret fint endda.
Men som selvstændig, næsten nybagt mor må tiden gå med arbejde, amning, 
tøjvask og hvad der ellers kræves i en lille familie.

Dejligt at jeg så kan få lov til at udfolde mig, det er ren nydning.


3 stk. savlesmække i skøn Liberty.


Smækkene er foret med rosafarvet fleece.


Smukke farver til en lille pige.


I nakken er der sat trykknap.

Nu er det jo ved at være ret koldt udenfor, så de små ører må ekstra beskyttes.


Jeg er lidt spændt på pasformen, er lidt i tvivl om, hvorvidt man kan binde den.
Det må komme an på en prøve.

Men tys tys, pakken er gået afsted og kun jeg ved det !!

PS! Min yngste søster hedder BODIL…!!
Hun er for tiden på ferie i Dubai - hmmm. 
Kender DU en Bodil ??
Nu skal der vist hygges i systuen med varm te og masser af køkkenrulle.
Du må osse godt :0)
Kh. Lene.






torsdag den 28. november 2013

En dårlig hals….

…..skal man jo være god ved, ikk`?

Man kan pleje den på flere måder og jeg HAR prøvet dén med te og rom.
Det gik fint og varmede dejligt.
Indvendigt altså.

Nu er jeg i gang med noget, der kan varme udvendigt.
Bladede sløvt i forskellige strikkebøger.
Det gør jeg ellers meget sjældent, da idéerne som regel står i kø for at blive udført 
og jeg kan dårligt få afsluttet et projekt, før det næste ligger på lur.



Jeg havde erhvervet mig noget super lækkert tweedgarn og noget mohair.
Fingrene brændte efter at få fat i det.
Den skønne, brændte orange går rent ind.


Jeg kan næsten ikke lægge det fra mig.


Det er denne halsedisse fra Lene Holme Samsøes bog "Mere feminin strik"
jeg har kastet mig ud i.


Et diagram, der er lige til at følge..


Det skrider fremad.


Langsomt men sikkert.
Mon ikke der kan blive til lidt mere end dette projekt ???


Nåeh ja, så går det jo heller ikke hurtigere,
men jeg glæder mig, for det bliver rigtig blødt og lunt.
Garnet er fra Garnudsalg og helt vildt billigt.
Donegal Tweed og Blackhill Silk Mohair, en tråd af hver.

Håber du er fri for vinterskavanker.
Rigtig god dag til dig.
Kh. Lene.







onsdag den 6. november 2013

Op ad bakke...

…har dette år været.
Det er måske nok mildt overdrevet, men det føles altså sådan.

Foråret gik med hospitalsindlæggelser og massive hospitalsbesøg.
Ikke mig selv (endnu), men min gamle, men åndsfriske og erhvervsaktive far på 94 år,
som endte med at forlade denne verden sidst i juni.
Set i bakspejlet et (til sidst) kort, men massivt forløb på 3 uger, som var ok - når det nu skulle være !



Fotoet er fra sommeren 2012, hvor vi er på skovtur.

@@@@@@@@

Samtidig med min fars sygdomsforløb røg jeg selv ind i massive undersøgelser,
som resulterede i en diagnose, som siger uregelmæssig hjerterytme og blodpropper på lungerne.
Så tror da POKKER, at man har svært ved at ta´ trapperne i et 3-etagers hus,
for ikke at tale om en "rask" gåtur med svigerinden.
Vi skal i hvert fald ikke tale ret meget sammen !!

Det betyder nu, at jeg bliver proppet med diverse medicin, men jeg er ikke tilfreds med den diagnose, for jeg lider også af lavt stofskifte og har været i behandling i 10 år.
Det er meget oppe i tiden lige nu med det lave stofskifte og jeg er overbevist om, at jeg ikke er velreguleret. Det kunne der komme en roman ud af, men fakta er, at jeg må betale mig fra at komme til en specialist, da stort set alle læger anser det for at være totalt problemfrit at behandle et lavt stofskifte.
Det er det nok også, hvis du reagerer positivt på behandlingen, men hvis din livskvalitet kan ligge på et meget lille og undseeligt sted, så er det et PROBLEM, der er til at ta´ og føle på.

Anyway - så er der altså også sket glædelige ting…
Jeg blev farmor for 4. gang på Valentins Dag til en lille dukke, der er som snydt ud af næsen på sin far.

Jeg er også blevet mormor, juhuu…
Min datter havde termin den dag, min far døde, men heldigvis fødte hun 5 dage før, pyhhh.
Det var rigtig skønt og den 41-årige førstegangsmor fødte en lille prinsesse.

Glæde og sorg i en "skøn" forening, det var svært at forholde sig til.

Jeg går stadig rundt i en underlig boble, får lavet lidt ved symaskinen, men mest med strikkepinde og hæklenål, idéerne fiser rundt i hovedet, men de kommer ikke rigtig videre, energien er for det meste helt på nulpunktet og på min datters og min webshop 

                                                      Frk. Larsen 

sker der ikke en dyt for tiden.

Vi plejer at jule til den helt store guldmedalje, men det bliver der ikke noget af i år.
Øv hvor er det tungt, altså !!

@@@@@@@@@


Lidt syning - savlesmæk.


Bandana i samme stof.


Her med bloomers også.


Flere bloomers.


…og så lige et par Liberty smuksakker til Mom´ses lille Anna ;0)

@@@@@@@@@

TUSIND tak for din tålmodighed.

Det varmer mig, at du havde lyst til at læse med.
Jeg håber, at energien snart vender tilbage.
Heldigvis har jeg en enestående familie omkring mig.

Nu kalder sofahjørnet og montering af en poncho til mit ældste barnebarn Astrid på 5 år.
Kan du også finde sofaen i dag ??
Kh. Lene.





tirsdag den 20. august 2013

Sensommer....

........er det snart ved at være.
Der kommer nogle fine dage, heldigvis.
Alligevel nærmer vi os noget, der minder om efterår.

Det skal ikke afholde FRØKEN LARSEN
fra at sætte slutspurten ind på det vilde udsalg.


Det er gået forrygende og indtil flere metervarer er ikke mere på hylderne.
Kjoler, bukser, bloomers, håndledsvarmere o.m.a.
er flået ned af hylderne og alle vores hæklede puder er væk.

Det giver heldigvis plads til nye syslerier.
Også til dig, der kan selv....


Blomstergren fra Riley Blake, pr.m. kr. 135,00 ( - 50% ) SE HER


Prikker fra Riley Blake, pr.m. kr. 135,00 ( -50% )  SE HER


Amy Butlers "Free Spirit" serie pr.m. kr. 119,00 ( -50% )  SE HER


Golden Garden fra Alexander Henry, pr.m. kr. 160,00 ( -50% )  SE HER

Snart skal det gøre godt med lidt ekstra lunt til kroppen.


100% uld. Str. 1-3 mdr. kr. 99,00 ( -50% )  SE HER


100% uld/angora. Str. 8-12 mdr. Kr. 139,00 ( -50% )  SE HER

Skønne sømandsbukser med fine detaljer.


100% bomuld. Str. 3-5 mdr. Kr. 178,00 ( -50% )  SE HER

DERUDOVER HAR VI ALTID


Skynd dig at gøre de sidste kup.
Udsalget slutter med udgangen af august måned.

Vi glæder os til at betjene dig.

Gi´ dig selv en dejlig dag.
Kh. Lene.









onsdag den 7. august 2013

Udsalget fortsætter....

........denne måned ud.
Det er helt vildt.
Det bliver gået til den med metervarerne.
Enkelte er udsolgt nu.
Også de fine kjoler er der rift om og det er rigtig dejligt.
Nu får vi nemlig plads på hylderne.
Vi overvejer at investere i mange flere metervarer.
Hvad synes du ? Er det en god idé ?


Tag og besøg butikken her


Se bl.a. de smukke sløjfer her.
Få dem monteret på hårbøjle, klemme eller spænde efter eget ønske.


Disse hæklede sløjfer er kun to ud af mange...


Smukke metervarer - vi elsker dem.


Feminine prikker.


Frække zigzag striber - fåes også i gul.


Helt skøn og tøset kjole eller tunika.
Find den i butikken her.

Du finder selvfølglig mange andre dejlige ting.
HUSK også, at der er FRI FRAGT.

Nyd endnu en sommerdag, hvis du har muligheden.
Kh. Lene.

lørdag den 20. juli 2013

Et brag af et udsalg...

...det kan man vist godt tillade sig at kalde det.

FRØKEN LARSEN sælger ud.
Vi skal ha´ plads på hylderne og derfor giver vi 50% på alt i butikken her.





Ja, så er der vist ikke mere at være i tvivl om, vel ???


OVENI får du sendt dine varer uden beregning.
Vi giver fremover fri fragt.




Tilmed har vi en gratis gave til de første 20 kunder, der handler under vores
KANON UDSALG.

Der er allerede røget en del, så hvis du også gerne vil ha´ fingrene i en fin, hæklet kosmetikpung - foret med den smukkeste bomuld - fra FRØKEN LARSENS værksted, skal du måske finde dig et godt sted i skyggen og kigge nærmere på sagerne HER

Vi producerer stadig, selv om varmen er massiv og sommeren endelig er kommet til Danmark.
Vi kan ikke lade være...

Husk at drikke en masse koldt.
Kh. Lene.








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...