…har dette år været.
Det er måske nok mildt overdrevet, men det føles altså sådan.
Foråret gik med hospitalsindlæggelser og massive hospitalsbesøg.
Ikke mig selv (endnu), men min gamle, men åndsfriske og erhvervsaktive far på 94 år,
som endte med at forlade denne verden sidst i juni.
Set i bakspejlet et (til sidst) kort, men massivt forløb på 3 uger, som var ok - når det nu skulle være !
Fotoet er fra sommeren 2012, hvor vi er på skovtur.
@@@@@@@@
Samtidig med min fars sygdomsforløb røg jeg selv ind i massive undersøgelser,
som resulterede i en diagnose, som siger uregelmæssig hjerterytme og blodpropper på lungerne.
Så tror da POKKER, at man har svært ved at ta´ trapperne i et 3-etagers hus,
for ikke at tale om en "rask" gåtur med svigerinden.
Vi skal i hvert fald ikke tale ret meget sammen !!
Det betyder nu, at jeg bliver proppet med diverse medicin, men jeg er ikke tilfreds med den diagnose, for jeg lider også af lavt stofskifte og har været i behandling i 10 år.
Det er meget oppe i tiden lige nu med det lave stofskifte og jeg er overbevist om, at jeg ikke er velreguleret. Det kunne der komme en roman ud af, men fakta er, at jeg må betale mig fra at komme til en specialist, da stort set alle læger anser det for at være totalt problemfrit at behandle et lavt stofskifte.
Det er det nok også, hvis du reagerer positivt på behandlingen, men hvis din livskvalitet kan ligge på et meget lille og undseeligt sted, så er det et PROBLEM, der er til at ta´ og føle på.
Anyway - så er der altså også sket glædelige ting…
Jeg blev farmor for 4. gang på Valentins Dag til en lille dukke, der er som snydt ud af næsen på sin far.
Jeg er også blevet mormor, juhuu…
Min datter havde termin den dag, min far døde, men heldigvis fødte hun 5 dage før, pyhhh.
Det var rigtig skønt og den 41-årige førstegangsmor fødte en lille prinsesse.
Glæde og sorg i en "skøn" forening, det var svært at forholde sig til.
Jeg går stadig rundt i en underlig boble, får lavet lidt ved symaskinen, men mest med strikkepinde og hæklenål, idéerne fiser rundt i hovedet, men de kommer ikke rigtig videre, energien er for det meste helt på nulpunktet og på min datters og min webshop
sker der ikke en dyt for tiden.
Vi plejer at jule til den helt store guldmedalje, men det bliver der ikke noget af i år.
Øv hvor er det tungt, altså !!
@@@@@@@@@
Lidt syning - savlesmæk.
Bandana i samme stof.
Her med bloomers også.
Flere bloomers.
…og så lige et par Liberty smuksakker til Mom´ses lille Anna ;0)
@@@@@@@@@
TUSIND tak for din tålmodighed.
Det varmer mig, at du havde lyst til at læse med.
Jeg håber, at energien snart vender tilbage.
Heldigvis har jeg en enestående familie omkring mig.
Nu kalder sofahjørnet og montering af en poncho til mit ældste barnebarn Astrid på 5 år.
Kan du også finde sofaen i dag ??
Kh. Lene.
