Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

Stemninger...

Jeg synes godtnok, at tiden flyver og går og smutter ud af hænderne på mig.
Det er rigtig sløvt med blogindlæg.
Men jeg er her endnu, blot lidt på den stille måde.

Du får lidt stemningsbilleder, hvis du gider kigge. ;0)



Et par skønne krudtugler, der låner sommerhat af farmor.
To fætre, Anton til venstre på 4 år og Carl-Emil til højre på 3 år.
Det går fint med de to...


Hvis ikke man lige ved det, så kan man jo ikke se, at 2 skønne åkander har foldet blomsten ud.


Måske går det lidt bedre her. I mellemtiden er det blevet til 4 stk.


Sidste år skar vi disse guldregn ned...!!!
Tænk, at de har været dobbelt så høje, det er helt vildt.


Anton hjælper farmor i forhaven.
Vi skal eksperimentere med hækken.
Der skal udskiftes fjernvarmeledninger inden for få uger og hvad pokker gør man så med haven ??
Man forenkler, det er det, der skal ske. Absolut.
Vi når ikke det hele mere, SLET ikke.
Tanken var, at hækken skulle ned, vores runde hæk, som engang var dobbelt - altså TO runde hække uden på hinanden og med forskudte indgange.

Der er kun rester tilbage af den yderste hæk og nu skal Kommunens Forsyning ind og grave.
Noget af hækken kan nok bevares og nye idéer opstår.
Vi (jeg) prøver at stamme op - ikke dumt, slet ikke dumt, nyt og spændende udtryk.
Anton vil rigtig gerne være med til at klippe.


Faktisk er han også god til det.
Nu er vi i hvert fald i gang.
Lad os se, hvordan det forløber fremover.
Jeg er lidt spændt - meget faktisk.

Tak fordi du gad kigge.
Kh. Lene.





onsdag den 25. juli 2012

Sommer, sommer og endelig sommer....

Måske varer det ikke ved, men det er med at ta´ det gode, man kan få.
Nu er jeg slet ikke til de høje varmegrader, det er spild at stråle sådan på mig, for jeg gemmer mig bare.
Jeg er ovenud tilfreds med stille vejr, blank fjord og moderate temperaturer.

Sådan er det lige nu hos mig og kors, hvor jeg føler mig priviligeret. Jeg nyder, lige indtil vi når lidt længere op ad dagen, så vil jeg koge ud over det behagelige.....

Jeg synes lige, du skal ha´ lidt billedspam fra min have. Det er, hvad jeg rækker til for tiden.
Heldigvis har jeg beholdt min trofaste læserskare, trods svigt på indlægsområdet.
Nå ja, en enkelt er smuttet, men det kan der jo være mange årsager til.

Selv om min have hverken er holdt eller velholdt efterhånden, så kan der findes små oaser rundt omkring, som jeg har været nødt til at forevige, så jeg kan overbevise mig selv om, at det nok er ok.


Find Anton......
Anton finder skovjordbær - det var i sidste uge. Han blev passet her hos farmor, imens hans forældre gjorde deres hus (her i byen !) indflytningsklar. Nu bor Anton nemlig ikke mere på Amager, ahhhh.....





Luxus fra egen køkkenhave......


Luxusudsigt - læg mærke til, at vindmøllerne spejler sig i fjorden.
Sjældent her på disse kanter, kan jeg betro dig.



En smuksak af en høstanemone, barn af min mor, som ikke har været blandt os i snart 12 år.


To vimpler, der absolut ikke er på overarbejde. Et sjældent syn. Vores til venstre og naboens til højre.



Sommerfuglebusken, som også er et barn af min mors.




                Duftende lavendler.....                                                 Kæmpestenbræk og sukkulent........




                     Hybenrose....                                                              Bregner i massevis.........


                    Sankt Hans urt......                                                      Husløg, sten og muslinger i potte.....

                             
                                              En af de mange "pyntede" sten i haven....

Jeg håber, du vil nyde dagen i dag. Denne dag kommer nemlig aldrig igen.
Kh. Lene.


onsdag den 22. juni 2011

Den smukkeste rose.....

......har jeg stående i hegnet ind mod naboen.
Da det er et hegn af armeringsjern, eller rionet, så har vi begge glæde af den.
Naboen kan uhindret gå hen og nyde den berusende duft, mens det er en anelse mere besværligt for mig, da vores lille vandhul fylder godt foran, sammen med en anden skøn rose og diverse anden beplantning.



Derfor er jeg jo nødsaget til at forcere forhindringerne en gang imellem for at snuppe mig en smuksak og bringe den ind i en vase i entréen - altså hvis jeg vil nyde godt af beruselsen, og det VIL jeg, ja jeg vil.


Jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder, men den spiller rigtig fint op til vandspejlet og jeg har skam gjort mig megen umage for at finde de helt rigtige roser, der gerne vil klatre på sådan et hegn.




Ellers er der lidt stille på bloggen for tiden. Haven og andre aktiviteter kalder, men jeg har en give away inde i mit hoved. Jeg trænger til at få lidt flere læsere, nemlig. Det kunne være så hyggeligt, men så skal der selvfølgelig også være noget at læse om, det er da klart.

Ha´ dig en dejlig, solrig onsdag og nyd, hvad nydes kan.
Kh. Lene.

fredag den 3. juni 2011

Smuk med smuk på.....

Jeg bliver aldrig træt af disse smuksakker.
Det er der flere grunde til og nogle af dem gi´r sig selv.
Du kan jo bare se her......


.........og her.


 Ja, og her.....


Så er der allerede ingen tvivl, vel ???
Du kan desværre ikke dufte dem, men jeg kan love dig, at det er beruselse ud over alle grænser.
Det kunne jeg skrive meget om, men jeg vil hellere vise billeder, for når denne skønne buket ikke kan mere, hovederne bliver for tunge og trætte og bladene hænger, ja så fylder jeg jo bare op...



Jeg går ned i min have og kan allerede på afstand dufte - især hvis det er tidligt på dagen.


Jeg har en overflod og jeg har tidligere vist, at de blev brugt til den smukkeste æresport for 2 år siden.



Men da jeg sidst viste billederne, var disse ikke sprunget ud.



Det skal jeg så lige lover for, at de er nu - helt overvældende.



Jeg kan fylde vaser til hele huset.



Der er stadig knopper, heldigvis. Så varer det nemlig lidt længere endnu, inden det er slut.
Som jeg også tidligere har fortalt, så har alle disse skønheder stået i min mors have.
Min mor døde i år 2000 og de har blomstret lige siden.
Ikke noget med, at det tager 7 år, når man flytter dem, inden de  kommer i blomst igen.
Man skal endelig bare huske ikke at plante dem for dybt, så skal de nok blomstre.

Og disse er jo pæonerne.
Der er også en rigdom af bonderoser, men de er afblomstret for længe siden.

Det er fint at pifte den skønne, dybrøde farve op med andre skønheder.
Disse f.eks........



Lodden løvefod, sådan.



.............og sådan.



Endnu flere.........



............og flere endnu, for hvis bare du har en enkelt plante, så kan du dele og dele og dele i en uendelighed.
Du kan fylde hele haven med dem i løbet af kort tid, de er dejligt villige og passer ind i næsten enhver buket på grund af blomstens diskrete gulliggrønne farve.
Den elsker jeg også, altså.

Der sker ikke det store på bloggen for tiden.
Haven kalder, nej den skriger gør den, så vi er nødt til at pleje den, ellers kan vi jo ikke nyde de dejlige siddepladser rundt omkring.

Men jeg er færdig med sukkertrøjen, ahhhhh.
Det får du et indlæg om på et andet tidspunkt.

Der står også en fin award og venter på, at jeg "gør noget".
Jeg skal nok komme igen, søde Mette !! :O)
Nu skal vi lige fejre din mor i morgen, ikk´?

Nu skal jeg i haven, hvad skal du ??
Ha´ en dejlig weekend, lov mig at nyde det.
Kh. Lene.

mandag den 23. maj 2011

Guldregn, intet mindre.........

........og ikke underligt, at de hedder sådan.

Advarsel !!! Der kommer en gang billedspam af alle mine guldregn.
Simpelthen fordi jeg er i tvivl - meget i tvivl.
Skal de ha´ lov til at leve videre eller.....


Guldregn set fra kælderdøren ud mod gårdrummet/baghaven.



..........nu er jeg gået op af kældertrappen - duften er berusende.



Fra en lidt anden vinkel.......
Armeringsjernet er vores "plankeværk" ind mod naboen.



Lidt tættere på.....



Tættere endnu - kan du dufte dem ??



Der suges nektar....



Udsigt mod vandhullet, i guldregnens skygge...



Men der er også guldregn her.......



Den samme set indefra........



Endnu en guldregn, på den anden side af huset......



Samme set fra anden vinkel........



Samme set fra tredje vinkel.............



HER er mit dilemma, guldregn ALLE vegne....



...og jeg MENER alle vegne.
For nogle år siden plantede jeg dem ud, stammede dem op og solgte dem !!!
Sikke et arbejde, jeg lavede også en opstammet hæk til mig selv.

Den har vi ikke mere og jeg orker ikke alle de guldregn, selv om de er fantastiske lige nu.
Men når man ser alle de klaser og omregner dem til bælge med frø i, så
AAAAAAAAARRRRRRGGGGGGHHHHH.

Vi er nødt til at skære ned, det er vi altså.
En overgang var jeg overbevist om, at de skulle fældes, altså bare dem omme i gården.

Vi må se, hvad det bliver til. Hvad synes du ???

Nå, men prøv så lige at se her:




DEN får til gengæld lov til at blive der.

Bliver du her også ? Det vil glæde mig.
Rigtig god nat og god dag i morgen.

Kh. Lene

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...