Viser opslag med etiketten Systuen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Systuen. Vis alle opslag

fredag den 6. december 2013

Hvordan dårlig hals giver plads på flere fronter...

En dårlig hals med efterfølgende adskillige næsepuds..
Det er de sidste snart 14 dage gået med.
Det er trættende og irriterende.
Det tærer på kræfterne og giver uro i øverste etage (hovedet altså!)

Imidlertid magtede jeg nogle små tiltag, lidt ad gangen.
Det gjorde underværker og det højner både moralen og humøret.

Der blev lagt sidste hånd på oprydning/omrokering i systuen.




Venligst læg hovedet på højre skulder, jeg kan ikke dreje billedet (læs: orker ikke at finde ud af det)



Et mere af samme slags…

Den slags oprydning giver plads til kreativitet.

Mit yngste barnebarn er begyndt at få skemad og vi ved jo godt, hvad det betyder !!
Sådan en mos/grød kommer alle andre steder hen end lige dér, hvor det skal.
Derfor er der brug for store spisesmække.


Jeg havde et par genbrugshåndklæder liggende.
Så er det jo bare frem med saksen og klippe en halsudskæring eller fire.


Jeg havde på et tidspunkt - guderne må vide, at det er længe siden - købt noget fint Liberty skråbånd.
Det skulle selvfølgelig pynte lidt på de gamle håndklæder.


Der er jo ikke den store videnskab i det og præcisionen er heller ikke i højsædet,
men genbrugsidéen og den praktiske funktion er jeg vild med.

@@@@@@@@

Nu skal det jo heller ikke være genbrug altsammen (smiler).
Når man lige har lavet overblik over alle skønhederne og bare kan hive ned af hylderne, 
så lå de fine Libertystoffer altså og kaldte.

Der er jo nok også tænder på vej.
I hvert fald savler den lille sveske og det må der samles op på (!)

Hendes mor kan sagtens selv sy, ret fint endda.
Men som selvstændig, næsten nybagt mor må tiden gå med arbejde, amning, 
tøjvask og hvad der ellers kræves i en lille familie.

Dejligt at jeg så kan få lov til at udfolde mig, det er ren nydning.


3 stk. savlesmække i skøn Liberty.


Smækkene er foret med rosafarvet fleece.


Smukke farver til en lille pige.


I nakken er der sat trykknap.

Nu er det jo ved at være ret koldt udenfor, så de små ører må ekstra beskyttes.


Jeg er lidt spændt på pasformen, er lidt i tvivl om, hvorvidt man kan binde den.
Det må komme an på en prøve.

Men tys tys, pakken er gået afsted og kun jeg ved det !!

PS! Min yngste søster hedder BODIL…!!
Hun er for tiden på ferie i Dubai - hmmm. 
Kender DU en Bodil ??
Nu skal der vist hygges i systuen med varm te og masser af køkkenrulle.
Du må osse godt :0)
Kh. Lene.






onsdag den 13. april 2011

Misbruger ???

.......aarrrrjjjjj det vil jeg nu ikke kalde mig.
Men til visse tider STORFORBRUGER af de bløde varer, det kan jeg gå med til.
Men jeg skal også nok love for, at der er nok at ta´ af....


Nå, det blev vist lidt rystet....



Hyldevis af stof - det rene guf....





Fra gulv til loft - kunne vi måske bruge mere plads ???
Eller skulle vi overveje at begrænse os lidt ???
Det sidste bliver vist meget svært, tror jeg. :O)



...............og en anelse knapper og bøger.
Det var noget af min systue, du får et par andre vinkler en anden dag.
Det er et kedeligt vejr i dag, jeg må hellere gå ned og lade mig inspirere, for udendørslivet trækker ikke voldsomt i mig.

Håber dagen bliver god - det der er tilbage, også for dig.
Kh. Lene.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...