Da det er et hegn af armeringsjern, eller rionet, så har vi begge glæde af den.
Naboen kan uhindret gå hen og nyde den berusende duft, mens det er en anelse mere besværligt for mig, da vores lille vandhul fylder godt foran, sammen med en anden skøn rose og diverse anden beplantning.
Derfor er jeg jo nødsaget til at forcere forhindringerne en gang imellem for at snuppe mig en smuksak og bringe den ind i en vase i entréen - altså hvis jeg vil nyde godt af beruselsen, og det VIL jeg, ja jeg vil.
Jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder, men den spiller rigtig fint op til vandspejlet og jeg har skam gjort mig megen umage for at finde de helt rigtige roser, der gerne vil klatre på sådan et hegn.
Ellers er der lidt stille på bloggen for tiden. Haven og andre aktiviteter kalder, men jeg har en give away inde i mit hoved. Jeg trænger til at få lidt flere læsere, nemlig. Det kunne være så hyggeligt, men så skal der selvfølgelig også være noget at læse om, det er da klart.
Ha´ dig en dejlig, solrig onsdag og nyd, hvad nydes kan.
Kh. Lene.
