fredag den 13. juni 2014

Flere puder...

…er det blevet til.
En hel del, faktisk. Jeg vil vise dig et lille udsnit her.
Jeg lover fotos af metervarer, men det bliver ikke til meget af den slags.
Vi har ikke det optimale sted til at ta´ fotos, der gør metervarerne ret.
Vi må gøre noget, snart !!

Pude 40x60 cm syet i økobomuld, naturfyld.
Kr. 325,00.
Pude 40x60 cm syet i økobomuld, naturfyld.
Kr. 325,00.



Vi har så meget på hylderne, at det er en skændsel ikke at vise det.

Smuk bomuld omsat til puder.
25x25 cm, naturfyld, Kr. 125,00.
40x40 cm, naturfyld, Kr. 240,00.

Ovenstående puder set bagfra.


40x40 cm pude pimpet med tittebånd

25x25 cm pude pimpet med tittebånd

Vi bliver så glade indeni, når vi kigger på alle vores skønne puder.
Vi har mange flere, men det bliver vist til billedspam, hvis vi viser dem alle i dag. ;0)

100% bomuld med naturfyld, Ø 40 cm, Kr. 225,00.
Ens på begge sider.

Pimpet med tittebånd.

Ikke flere puder denne gang.
Derimod har vi lige syet par tasker også.

Smuk gobelin pyntet med lækker, blød skind.
Måler 29x24 cm, skulderhank 130 cm.
Kr. 425,00.

Tasken set bagfra.

Foret med varm, rust bomuld. Indv. lynlåslomme.

Flot, japansk bomuld og lækker, blød skind.
Måler 29x24 cm. Skulderhank 135 cm.
Kr. 425,00.

Tasken set bagfra.

Foret med varm, turkis bomuld. Indv. lynlåslomme.

Vi stopper her…

HUSK, at vi sender fragtfrit.

Ha´ en dejlig dag og fang de solglimt, der er mellem skyerne.
Kh. Lene.










torsdag den 20. marts 2014

De skønneste metervarer…..

……er omsat til små, appetitlige farveklatter.
Vi bliver glade af at se på dem.
Vi elsker at arrangere dem.
På forskellige måder, forskellige steder og med forskellig staffage.
Staffagen behøver vi ikke lede langt efter.
Det er bare at gå ud på kældertrappen.


Der er lidt visne blade.
Det skal ikke blæse meget, før de samler sig.
Lige der, hvor vi skal træde, hver eneste dag.

Puderne måler 25x25 cm.
Der er andefjer i puderne.
Puderne koster kr. 79,00 pr. stk.
Du kan købe to puder for kr. 150,00.
Ovenstående puder set bagfra.
To puder mere, set forfra...
…og ovenstående puder set bagfra.
Endnu to puder set forfra...
…og samme puder set bagfra.

Det var ikke vejr til at tage billeder af metervarerne udenfor, men vi arbejder stærkt på sagen.
En enkelt kunne det blive til, se bare…

Smuk, smuk bomuld.
Som du måske har spottet, findes den også med karrygul baggrund.

De smukke metervarer er endnu ikke landet i Frøken Larsen´s netbutik, men kan naturligvis erhverves
ved at skrive en besked til os lige her.

FAKTA vedr. metervarer:

Alle metervarer er i 100% bomuld.
Mønstret bomuld er 112 cm bred og koster pr.m. kr. 135,00.
"Ternet" gul bomuld på billede 6 fra oven er 112 cm bred og koster pr.m. kr. 155,00.
Ensfarvet bomuld er 140 cm bred og koster pr.m. kr. 59,00. (Rigtig fin pris for en god bomuld, som vi har i mange flere farver)

HUSK at vi sender fragtfrit.
HUSK at du kan købe ned til 25 cm.

Nyd den fine sol i dag.
Kh. Lene.
 















onsdag den 12. marts 2014

Gul som solen...

...er mit indlæg for det meste, i dag altså.
Jeg er lidt pjattet med gul.
Den gør noget godt for humøret, synes jeg.

Derfor strikker jeg gult for tiden.
Der bliver ved med at være garn på conen med Blackhill Højlandsuld.
I tillæg får den en tråd Blackhill Kid Mohair.
Det bliver lækkerheden selv, siger jeg bare.

Længe før nogen kunne vide, at vores datter skulle begaves med en lille pige i en relativ pæn alder (altså moderen), fandt hun på nettet den skønneste, lille nederdel.
Den kostede det meste af en krig, men når man nu sidder med strikkepindene alligevel, så kan man måske tælle frem og tilbage og komme til en brugbar opskrift.
Hmmm, den lå længe, men da det så viste sig, at der var en lille guldklump på vej af hunkøn, ja så måtte der naturligvis handles.

Næsten ikke til at stå for…


…og så de små tykke ben ;0)


Vi kunne jo godt regne ud, at nederdelen ikke bare sidder så perfekt af sig selv.
Der måtte være en trusse under til at holde den på plads.

Forsøget gik i gang og der blev talt masker…



Den var en anelse svær at greje, især da garnet i opskriften er en kende tykkere end det garn, jeg ville bruge. Den er heller ikke LIGE i øjet og måske har jeg mod på at prøve igen.
Anna ser nu ud til at være fint tilfreds.
Den er lidt stor til hende endnu og bliver især sød, når hun begynder at gå.


Det gule (gollum) eventyr fortsætter…


Samme blanding stadigvæk.
Inspirationen kommer denne gang fra hæftet "Babystrik på pinde 3" af Lene Holme Samsøe.
En lille bolero…


Man kan næsten se, hvor blød den er.
Billederne er taget med forskellig belysning, det er tydeligt at se.
Herunder er den mest troværdig.


…og så prinsessen med boleroen.
Stadig lidt stor, men de vokser jo med raketfart, sådan nogle små størrelser.
..og så har man vel lært at posere !!


@@@@@@@@@@

Og så til noget helt andet.

Ensfarvede metervarer en masse.
Vi er vilde med de farver og jeg kan godt betro, at det var svært at vælge ud.
Vi er rigtig meget til den røde/pink/orange/lilla skala.
Men se nu, hvordan farverne er valgt.
Egentlig bliver vi selv lidt overraskede over, hvor forårs-påske-agtig den er.


Nå ja, lidt har vi da købt i favoritskalaen også…


Faktisk er der også kommet lidt hjem af den meget fine, økologiske bomuld.
Den er ikke helt billig, men meget smuk - og der kommer mere.
Jeg skal nok vise den i et indlæg snarest.
Med priser og relevante data.

Gå ud og nyd det flotte vejr, hvis du har mulighed.
Jeg får ny opvaskemaskine om lidt ;0)
…og sy-elev i eftermiddag.
Kh. og god dag til dig, Lene.












torsdag den 6. marts 2014

Temmelig blandede bolcher...

Ja, det er jo ingen hemmelighed, at det er nogen tid siden, jeg har været "på" her i dette skønne forum.
Det er ikke så godt, tænker jeg.
På den anden side, skal man jo kun ytre sig, hvis der er noget at ytre, ikk´??
Der har ikke rigtig været evne og overskud til så meget.
Herinde altså…

Det er ikke stået helt stille, der er produceret en smule.
For tiden er det de senest tilkomne børnebørnsprinsesser, der står for skud.
Det er rigtig godt at ha´ nogen at "skyde" på.

Lille Emma blev 1 år på Valentins dag.
Hun blev ekviperet med leggings og toppe.


              

                   

Og et sæt mere

                          


Billederne kaster sig rundt på siden, gad vide, hvordan det endelige resultat bliver ???

Der blev også strikket lidt - og syet lidt ugler.



…….og strikket lidt mere. Ud af hovedet faktisk - begge to.



    …og så er der lille Anna på 8 mdr.
Hende er jeg mormor til, mens jeg er farmor til 4.

En lille bolero fra Lene Holme Samsøe´s hæfte "Babystrik på pinde 3".
Strikket i Blackhill Højlandsuld og Blackhill Kid Mohair fra GARNUDSALG


Vi har i øvrigt også været på messe og har fået de første skønne metervarer på hylderne.
Snart kommer der flere.
Her er et lille smugkig, de er ikke engang pakket ud endnu.
Men det kan jo være, at du allerede fristes ;0)
Der skal nok komme et mere uddybende indlæg med priser og andre fakta.


Det må være alt for nu.
Håber du får en dejlig torsdag til trods for tågen, som vist fylder det meste af landet.

Glæder mig til at vise dig mere.
Kh. Lene.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...