onsdag den 23. november 2011

Hvilken udsigt.....!


Ikke den mest inspirerende, vil jeg gerne indrømme. Det kan være fint nok, når det er aften og lænestolen kalder højt nok, men.....
ikke desto mindre har det været min fuldtidsudsigt i flere dage.
En rigtig dårlig langtidsmave-et-eller-andet har indtaget og overfaldet mig og de første dage foregik helt på langs i sengen.

Da jeg nu - endelig - og efter måneders dårlig samvittighed, vender mig mod min blog, betyder det, at jeg vistnok er på rette vej. Et par dage med antibiotika er ved at hjælpe mig ud af mit helvede ! JA, det var det.

Dog må jeg lige bede dig lægge rigtig godt mærke til gaverne på sofabordet......
Det er ADVENTSGAVER fra vores skønne og betænksomme datter til hendes far og mor.
Hvor heldig kan man være ? Ja, jeg spør´ bare, gør jeg.

Der har været en kær mulighed for at strikke lidt ind imellem maveknebene -  for afledningens skyld naturligvis :0)


Det hjælper altid lidt...
Det bliver til halstørklæder på et tidspunkt, ahhh dejlige, uldne og lune.

Indimellem er mit hoved ved at jule-eksplodere.
Jeg har vildt mange planer og jeg når intet, intet som med INTET på, for HRELVET altså.

Min søde svigerdatter afholder julemarked lørdag d. 3. dec. 2011 sammen med 2 andre kreative piger.
Læs mere om det på hendes blog.
Jeg er også blevet tilbudt en plads og det er rigtig sødt af hende, men jeg vil nok overlade pladsen til de 3 søde piger. (Jeg kan jo altid supplere med varer, hvis det går rivende stærkt) :o)

Min datter og jeg deltager ikke selv på det lokale julemarked i år.
Det handler simpelthen om for dårlig planlægning. Så er det sagt !!!
Det er ikke en måned siden, vi blev spurgt, om vi ville være med og det holder SLET ikke.

Hvis jeg når det, så får jeg klargjort den pavillon, jeg tidligere og for (aaaalt for) længe siden talte om, at jeg var i gang med at indrette som en slags showroom - nu til lidt julehyggestue midt i december.

Jeg håber, min dag bliver maverolig og fremadlysnende (kan man sige det, hmmm ?)
Må DIN dag blive god og fin.
Kh. Lene.



2 kommentarer:

Jenny sagde ...

Hej :)

Jeg håber snart, at du bliver helt rask :)

Trist ikke at nå alt det man skal, men håber du så kan få slappet af fra hverdagens ræs :)

God lørdag aften!

Kh. Jenny

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Tak Jenny

Det går heldigvis meget bedre. :)
Ha´ en rigtig god jul.

Kh. Lene

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...