tirsdag den 11. juni 2013

Stemninger...

Jeg synes godtnok, at tiden flyver og går og smutter ud af hænderne på mig.
Det er rigtig sløvt med blogindlæg.
Men jeg er her endnu, blot lidt på den stille måde.

Du får lidt stemningsbilleder, hvis du gider kigge. ;0)



Et par skønne krudtugler, der låner sommerhat af farmor.
To fætre, Anton til venstre på 4 år og Carl-Emil til højre på 3 år.
Det går fint med de to...


Hvis ikke man lige ved det, så kan man jo ikke se, at 2 skønne åkander har foldet blomsten ud.


Måske går det lidt bedre her. I mellemtiden er det blevet til 4 stk.


Sidste år skar vi disse guldregn ned...!!!
Tænk, at de har været dobbelt så høje, det er helt vildt.


Anton hjælper farmor i forhaven.
Vi skal eksperimentere med hækken.
Der skal udskiftes fjernvarmeledninger inden for få uger og hvad pokker gør man så med haven ??
Man forenkler, det er det, der skal ske. Absolut.
Vi når ikke det hele mere, SLET ikke.
Tanken var, at hækken skulle ned, vores runde hæk, som engang var dobbelt - altså TO runde hække uden på hinanden og med forskudte indgange.

Der er kun rester tilbage af den yderste hæk og nu skal Kommunens Forsyning ind og grave.
Noget af hækken kan nok bevares og nye idéer opstår.
Vi (jeg) prøver at stamme op - ikke dumt, slet ikke dumt, nyt og spændende udtryk.
Anton vil rigtig gerne være med til at klippe.


Faktisk er han også god til det.
Nu er vi i hvert fald i gang.
Lad os se, hvordan det forløber fremover.
Jeg er lidt spændt - meget faktisk.

Tak fordi du gad kigge.
Kh. Lene.





1 kommentar:

Mette Houg sagde ...

Skønne sommer/have billeder<3
Knus fra Mette

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...