søndag den 15. maj 2011

Uldfestival i Saltum.....

.......har jeg aldrig været til før. I dag har jeg været der og det er helt sikkert ikke sidste gang.
Jeg vidste godt, at de to piger fra Bindestuen i Saltum havde sat noget i værk, men at det var blevet SÅ stort i løbet af 5 år, det havde jeg aldrig drømt om.

Jeg havde heller aldrig drømt om, at det skulle blive muligt at komme derop i år, men pludselig viste der sig en mulighed for at komme i sommerhus i vores elskede klitområde mellem Rødhus og Blokhus  og SØRME om ikke det lige passede med, at der var uldfestival......

Jeg kunne selvfølgelig og helt naturligt ikke holde grabberne fra de lækre fibre og der var 100% gramseret, så der røg en lille smule i posen.
Først noget lækkert, lettisk, entrådet uld, som Bindestuen har eneforhandling på.
Der var et VÆLD af farver at vælge imellem, men jeg valgte sådan her...


Billedet gengiver ikke den gule farve, som den er.
Den er faktisk noget mere hidsig, end den tager sig ud her, det skal nok blive godt.

Jeg var MEGET dygtig til at beherske mig.
Der hang nogle strikkede børnekjoler og jeg måtte naturligvis også ha´ opskriften på dem.



Nu er det så bare om at blive færdig med Sukkertrøjen og jeg kiler på, gør jeg.
Vi er jo i sommerhus, så hvad skal man ellers lave....?? Nej vel ?



Jeg har "noget" med får. Det er ikke til at beskrive, men hvis de har den rette facon og det rette udseende, ja så kan jeg altså bare ikke stå for dem.
Jeg mødte dette lille, uimodståelige får i broderiboden og det kaldte på mig, noget så hjerteligt, så jeg var nødt til at købe dette kit. Det kommer til at måle sølle 12x12 cm og jeg er spændt på, hvad jeg finder på med det færdige resultat - en skønne dag...



........og så kan man jo finde på hvad som helst med det mønster bagefter, ikk´?
Har du en god idé ? Så kom bare med den :O)

Min mands søster er også med og hun er lige så strikkegal, som jeg er, så hun gramsede også, omend lidt mere beskedent - og dog. Se bare her, hvad hun skal lune sig med til vinter..



Åhhh så blødt og lækkert et lille, påfuglemønstret tørklæde lige til at smyge om halsen en kold vinterdag.



Ja, det var her vi var og der kunne indsamles et utal af små visitkort - mange flere end disse.

Og så til dagens billede, dagens hårpynt, selvfølgelig, hvad ellers.....



Under det røde hår er det Bente Geil, som vi fik lov til at forevige - genialt siger jeg bare.

Nu er det tid til lidt fortjent aftensmad i det Nordjyske, lidt pølselækkerier med tilbehør fra Slagteren i Saltum og et godt brød fra Saltums bedste bager (der er vist kun den ene) :O)

Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig søndag aften.
Kh. Lene.

4 kommentarer:

Hanne sagde ...

Det lyder til at være en hyggelig tur I har været på og nogen dejlige indkøb.
Jeg havde satset på at besøge uldfestivalen i år. Vi har sommerhus i Sæby, og så var der jo ikke så langt - meen desværre kunne det ikke lige lade sig gøre at komme i sommerhuset (før næste weekend) ØV.
Ha en dejlig aften

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Tak Hanne.
Det VAR en dejlig tur, trods nogen regn og blæst og aftenen gik med strikketøj, selvfølgelig....:O)
Kh. Lene.

EnHeberg sagde ...

Dejlige billeder fra en skøn weekend. Jeg kunne med det samme se på hår og briller (mage til min mors), at det var Bente Geil. Den fornemme opstilling havde hun ikke, da jeg snakkede med hende lørdag :)
Jeg håber, I finder noget overnatning på Fanø, Lene. Om ikke andet, må I slå telte op ved "vores" sommerhus :)
Kh Louise

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Det håber jeg også, at vi gør Louise.
Ellers vender jeg frygteligt tilbage :O)
Kh. Lene.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...