Vejret er stadig lidt tungt uden for mit vindue, men indenfor kan vi godt finde farver - dejlige farver - farver man bliver glad i låget af og som sætter gang i fantasien....
Mon det bliver en pude ??....eller en taske ?? Jeg er i hvert fald spændt :)
...og så er der lige de hæklede firkanter. Der ligger lige så mange neden under, blot er der byttet om på de to cirkelfarver - så faktisk er der lige 50 firkanter til f.eks........
hmmmm måske nogle små tasker foret med lækker Liberty og lang strop/hank.
Det får I at se senere.
Min nye forårsjakke, som jeg omtalte i sidste uge, købt på min københavnertur med svigerinden i butikken Pink på Fiolstræde - lækker butik, hvis du spør´ mig, altså. De har også tonsvis af Marimekko.
Igen driller kameraet mig, for jakken er altså skøn limefarvet, skøn skøn lime.
@@@@@@@@@@@@@
.....og så var der lige den bageopskrigt, jeg lovede i går.
Bananbrød med rosiner og valnødder.
Jeg vil nu kalde den en kage, for den er hverken sukkerfri eller fedtfattig !!
3 modne bananer
50 g valnødder
50 g rosiner
3/4 dl stærk kaffe
100 g blødt smør
225 g brun farin
2 æg
250 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. allehånde
2 tsk. bagepulver
1..Mos bananerne. Hak valnødderne.
2..Udblød rosinerne i kaffen.
3..Pisk smør og brun farin blødt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt.
4..Bland hvedemel med kanel, allehånde og bagepulver. Rør det i dejen sammen med moste bananer, valnødder, rosiner og kaffe. Rør dejen ensartet.
5..Fordel dejen i en rugbrødsform (ca. 2 l) foret med bagepapir og bag ved 175 gr. i ca. 1 time og 10 min. Stik evt. i brødet med en kødnål for at se, om det er bagt. Afkøl brødet, før det skæres i skiver.
Så er der snart kage/brød....
Færdigbagt, kan I fornemme krydderiduften ???
Klar til at skære i skiver til en god kop the eller kaffe, ahhh.
Min uddannelse og fortid fornægter sig ikke. I går blev min gamle far klippet, senere en af sønnernes kammerater. Min husbond, ældste søn og hans lille skønne søn i lørdags.
I dag er det så en god veninde, der står for tur - fint at holde faget ved lige.....
Gør dig en rigtig god tirsdag..
Kh. Lene.
7 kommentarer:
det tegner da til at blive en spændende tirsdag :D
mht. til billeder der driller. Prøv evt. at lege lidt med at slå blitzen til og fra. Alt efter det lys du tager billedet i, er det nogle gange nødvendigt at man bruger blitz eller ej.
Det bliver dejligt når det bliver lidt varmere, så kan man tage billederne udenfor. Så bliver de bedst. Dagslys er det bedste lys til billeder.
Det bliver spændende at få lov til at se hvad det bliver til;)
Skøn jakke;) og mon opskriften ikke skal prøves af en dag...tak for at du deler;)
Knus og kram herfra
Åh ja, Mette Kathrine - man skal jo lade være med at springe over, hvor der ikke er noget gærde, ikk´?
Aller inderst inde ved jeg det jo nok godt, men "det går nok lige" i en snæver vending, men NEJ det gør det bare ikke.
Tak for dit gode råd :o)
Gå bare i gang Elfepigen, den smager himmelsk og er jo også bare liiiidt sund med de bananer, ikk´?
Kh. Lene.
Hej Lene,
Sikke en masse lækre forårs fristelser! Og nu er jeg blevet helt lækkersulten - må ud og se om jeg har en banan! ;-)
Du har jo vundet min giveaway, men jeg mangler et sted at sende den hen - er du ikke sød at sende mig din postadresse på min mail:
barbaraannebennett@gmail.com, så den lille nålepude kan komme hjem og bo på dit sybord :-)
På forhånd tak og god tirsdag aften
fra Barbara
Hej Barbara.
Tak skal du ha´. Jeg glæder mig SÅ meget til nålepuden og har faktisk sendt dig 2 mails. Nu har jeg sendt den 3., så jeg håber, at den går igennem denne gang.
God tirsdag aften til dig også.
Kh. Lene
De er fine dine firkanter :) og det brød må jeg helt sikkert prøve en dag.
Kh sara
Tak søde Sara. Jeg glæder mig også til at få dem sat sammen på en eller anden måde - og gå du bare i gang med brødet, det er vanedannende, vil jeg bare lige sige.
Kh. Lene.
Send en kommentar