Jeg er den heldige indehaver af en pavillon, som jeg har brugt til forskellige formål.
Den blev oprindelig indrettet til, at jeg skulle sidde og pileflette i den og afholde kurser. Vi lavede en stor terrasse udenom og jeg lavede afskærmning i form af pilehegn, så vi kunne sidde og flette i ro og mag uden at blive overbegloet. Der ligger nemlig et større boligkompleks i "baghaven".
Det er jo alt sammen lidt farveløst, men snart bryder det grønne frem.
En parasol, der ikke er blevet helt færdig, måske det sker i løbet af sommeren.....
Lidt indsamlet drivtømmerguf og sjove grene
Et flethegn, der virkelig trak tænder ud.....
.
Der er flettet mange kurve og rigtig meget andet. Der er afholdt mange kurser og solens stråler er blevet nydt i fulde drag.
Pludselig sagde min skulder stop og jeg måtte drosle rigtig meget ned. Idéen med værkstedet forduftede fuldstændig.......
Meeeen man kunne jo indrette en anden slags værksted, så lige pludselig var der indrettet systue med alt, hvad det indebærer. Ingen grund til tudefjæs, slet ingen.
Efter nogen tid og mange km´s forbrug af sytråd, ændrede situationen sig (jeg skal spare Jer for en længere forklaring) og jeg fandt det mere praktisk at flytte systuen hjem i kælderen, så der sidder jeg nu og I fik et par billeder den anden dag......
Nu vil jeg så indrette pavillonen til show-room/butik.........
Det er stået lidt stille derude og alle vores varer står i en skurvogn efter julemarkedet, så NU skal den tømmes.
Terrassen var efterhånden lidt kedelig at se på, den var nærmest blevet en slags oplagringsplads for diverse fund og sager, en liguster var groet helt ind over og der lå nedfaldne blade en masse.
Der blev fejet og klippet, båret væk og kasseret og flyttet lidt rundt.
Det er ikke færdigt endnu - overhovedet, men jeg kom da et stykke vej, så langt så godt.
Også lige et par billeder inden for døren imens det er godt og grundigt kaos - men vent bare, det bliver rigtig godt.
Jeg glæder mig SÅ meget, til jeg er færdig og alle vores ting og sager er sat delikat op.
Jeg vil køre ud og fortsætte.
Ha´ en dejlig weekend (skal du se X-finale i aften? Det skal jeg.)
Kh. Lene
1 kommentar:
Søde svigermor, jeg glæder mig til at se alle jeres lækre sager linet op ude i pavillonen!
God X-finale.:0)
Send en kommentar