Selv om det var dejligt udevejr i weekend´en, så tilbragte jeg det meste af den i min elskede systue, som I nok skal få et billede af lige pludselig.
Der var lige en bestilling, der skulle i hus - eller rettere ud af hus:
Det er uglepuden til venstre, der skulle ud af huset. Den anden får lov til at blive på min pind, indtil en anden har lyst til at købe den.
Den ser sådan ud på bagsiden:
Puden er fyldt med fibervat og dejlig blød og den koster
kr. 185,00 incl. forsendelse.
@@@@@@@@@@@@@@@@@
Det blev også til et par små oweralls.
Bukserne er syet op i en dejlig blød babyfløjl i 100% bomuld og i str. 74. Der er foer med små fisk bag klappen og i selerne samt de små trekanter på maven.
Billederne er ikke de bedste, absolut ikke, skråbåndet skal være mintgrøne og stoffet er ca. mørk turkis.
Nu er det mandag og føj, hvor er den fugtig og kedelig - lige til flere timer ved symaskinen - hvis ikke lige jeg havde planlagt at skulle ud og klippe min gamle far.....
I eftermiddag får jeg besøg af en lille prinsesse og jeg har lovet hende hjemmebagt kage, så den står i ovnen lige nu. Ahhh hvor skal vi guffe - og i morgen får du billeder og opskrift, glæd dig.
Rigtig god mandag til dig.
Kh. Lene
2 kommentarer:
Hej Lene
Sikke en masse fine ting du har fået lavet i weekenden :)jeg selv har hæklet et lille sødt får ved navn Flemming :)
Jeg elsker især dine uglepuder! Men tænk, at du kan nænne at adskille dem, jeg synes de hører sammen :)
Har du selv lavet mærkatet, der står bag på ugelpuden, eller hvordan har du fået det lavet?
Hav en god mandag:)
Mvh. Jenny
Kære Jenny.
Tak skal du ha´. Ja, de passer faktisk godt sammen, de to ugler :=)
Mærkerne har vi fået lavet et sted i Nordjylland, som jeg ikke lige kan huske nu, men hvis du googler, så kan du garanteret finde noget, du kan bruge.
Kh. Lene.
Send en kommentar